Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 173 —
menglgtuör fra Yt. optaget i Hal.; det omvendte synes at være
mindre rimeligt.
10) Saaledes som jeg i det foregaaende har godtgjort,
prises i Ynglingatal 53 en Konge Ragnvald som levende. Dermed
lader Wadsteins Mening om Forholdet mellem Yt. og Hal. sig
ikke forlige.
Om de ovenfor S. 142 f. nævnte Berørelser mellem
Haaløyge-Ætten og Ynglinge-Ætten henvises til Maurers Bemærkninger
i hans interessante Afhandling om Huldar saga S. 51 = 273 f.
Jeg tror i det foregaaende, i Modsætning til Wadstein, at
have fuldt ud bevist, at Håleygjatal, saaledes som man
almindelig antager og som tillige Maurer (Huldar saga S. 51 = 273)
antager, er en Efterligning af Ynglingatal og at det omvendte
Forhold er uantageligt. Dette maa naturligvis faa Indflydelse
ved Bedømmelsen af Wadsteins Formodning om, hvor og af
hvem Ynglingatal er forfattet. W. formoder (S. 91), at Yt. er
digtet for eller af nogen indenfor den islandske Breidfirdingeæt*
som regnede sig i Slægt med Harald Haarfagre. Dette synes
mig uantageligt, bl. a. fordi Yt. 53 priser en Konge Ragnvald
som levende. Da Formodningen maa falde med Wadsteins
Opfatning af denne Strophe, skal jeg ikke nærmere
imøde-gaa den.
Den videre af W. udtalte Formodning, at Yt. engang skal
have nævnt islandske Mænd, som udledede sin Slægt fra
Yng-lingekongeme, har, saavidt jeg ser, intet factisk at støtte sig
til. Denne Formodning lader sig ikke forlige med Wadsteins
egen Antagelse, at Yt. 53 priser Harald Haarfagre, thi
Breid-firdingerne udledede ikke sin Herkomst fra Harald Haarfagre*
og Yt. nævner ikke Sideskud af Ætten i egne Stropher for sig.
Naar Wadstein bemærker (S. 91): «Att emellertid de strofer,
som behandlat de senare (Breiöfiröingska) släktleden, råkat i
förgätenhet, är icke underligt; de voro ju endast av intresse
för själva denna släkt», saa finder jeg det tværtimod underligt*
at Islændingeme netop skulde have glemt de Stropher, som
handlede om deres egne Landsmænd, hvis Digtet havde
indeholdt saadanne.
Naar W. beraaber sig paa, at de fleste Stropher af
Håleygjatal ligeledes er bievne glemte, saa sammenblander han to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
