- Project Runeberg -  Bidrag til den Äldste Skaldedigtnings Historie /
174

(1894) Author: Sophus Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 174

forskjelligartede Ting. Kun faa Stropher af Hal. er optegnede
i de nu bevarede Skrifter, men der er ingen Grund til at tvivle
om, at Snorre Sturlassøn har kjendt Håleygjatal fuldstændig.
Derimod er det klart, at Snorre Sturlassøn ikke kan have
kjendt Stropher af Yt., som nævnte Breidfirdinger. En
Formodning om, at saadanne Stropher dengang var glemte, kan
ikke støttes’derved, at mange Stropher af Hal. nu ikke kjendes.

Medens jeg mødes med Wadstein i den Formodning, at
Yt. ikke er forfattet i Norge, afviger jeg fra ham, naar han
formoder, at det er digtet af en Islænding. Den eneste Grund
til at antage dette, nemlig den formentlige Forbindelse mellem
Yt. og de islandske Breidfirdinger, tror jeg i det foregaaende
at have fjæmet. Ovenfor (S. 143 f.) har jeg søgt at gjøre det
sandsynligt, at Str. 45 og 46 taler for Traditionens Udsagn, at
Forfatteren af Yt. var født i det sydlige Norge. Str. 46 lyder:

pars élkaldr
hjå jgfur Gauzkum
Vgdlu straumr
at vågi Jcømr.

Wadstein (S. 78 f.) formoder ofur istedenfor iofur og
for-staar dette som öfor «Strand», hvilket skal være samme Ord
som tysk Ufer, ags. öfer, holl. oever.

Dette synes mig ikke rigtigt. Linjen hjå öfor gauzkom er
i metrisk Henseende feilagtig, medens jgfor med første Stavelse
kort her er metrisk rigtigt1). * i

*) Wadstein anfører flere nordiske Ord, som skal svare til tysk Ufer.
Det synes mig neppe tvivlsomt, at de ikke høre derhen. W. anfører
følgende Artikel i Aasens norske Ordbog: «Ovre (aabent o) m. et Stedsnavn
med uvis Betydping, formod, det samme som Ang. ofer, Holl. oever, T.
Uf er: en Strandbred». Men Forskjel i Vokal taler imod denne Aasens
Formodning. Prof. Rygh antager, at Aasen har tænkt paa følgende Gaarde i
Søndmøre: Ovra i Hareid Sogn, Ulstein Præstegjeld (Matr.-Nr. 78), udtalt

Aavra med langt aa, almindelig skrevet Overaa, i 1620 Offre; Ovraa i
Stranden Præstegjeld (Matr.-Nr. 9), alm. skrevet Overaa, udtalt Aavraa med kort
aa. Rygh formoder, at disse Navnes ældre Form har været Of rin, et ellers

i Norge forekommende Stedsnavn. Dette har vist intet med ags. ofer at
gjøre, men hører sammen med oldn. Præfix ofr-, Verbum o fra. Hertil og
ikke til tysk Ufer hører vistnok ligeledes det af W. anførte jyske ovre, over,
ouer, ouvre. Dette ser man baade af Vokalen og af Betydningen. Ovren
betegner «den paa Strandbredden af Bølgerne opskyllede Forhøining eller
Sand vold, der danner et Slags naturlige Diger imod Havets Oversvømmelser»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:50:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bsskaldehi/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free