Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
mig den Ære at være onibord, hvilket ikke skal vare
længere end nødvendigt; blot maa jeg alvorligen ad-
vare imod ethvert Tegn eller Signal, som kunde robe
os, ifald inat de engelske Skibe skulde komme os nær.
De kunne gaae op eller blive her efter Behag; min
Steward vil komme, saasnart De ringe, og enhver
Befaling vil blive adlydt, som om De vare hjemme:
jeg betragter Dem i alle Henseender som Gjæster, der
ære mig ved Deres Vesog.«
Som om den lange Tale havde angrebet ham,
gik han strax bort, uden at oppebie noget Svar, og
havde begge Hænderne i Lommerne, forinden han
endnu var kommet ud af Dorren. Nu forst kunde
Ægtefolkene tale uforstyrrede sammen og meddele hin-
anden deres Forhaalminger. Alice offrede sig ganske
til sine Pligter som Moder og Vanzeller tog en Bog
ud af det elegante med Solv indlagte Jbenholtsbogs
skab; det var Walter Seotts sidst udkomne Roman
Quentin Durward: altsaa yndede denne gaadefulde,
tause Sorover god Lectüre, hvilket man ikke skulde
have tiltroet ham.
Efter nogle Timers Forle gik Ægtefolkene igjen
op og satte sig paa Skandsen: Fuglene kom atter til
Alice, som klappede dem, men med Vanzeller vilde de
ikke give sig af, og Capitainen betragtede hende igjen
med det tilsyneladende kolde Blik, som atter bragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
