Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 2
Byens Fædre.
Mens Bramsen og Amanda sad i Theatret, var Mor
Andrine i Mode og ventede svarligt paa, at de andre skulde
komme efter, som de havde lovet, men heri blev hun som
vanligt skuffet.
Om Aftenen, da de kom hjem, sutrede Andrine over
Verdens Skrøbelighed, Jordelivets Ellende og de onde
Magters Indflydelse paa Mennesket.
Bramsen og Amanda lod hende som vanligt snakke,
mens de skottede over til hinanden, og naar Andrine vendte
Ryggen til, skar Bramsen Ansigter saa grinagtigt, at Amanda
maatte ud i Kjøkkenet for at le.
Bramsen var glad i Mor, thi hun var saa snil og
opofrende, at man maatte holde af hende, og Amanda hun
havde Respekt for Moderen, der var den eneste, som holdt
hende i Ørene, hvilket nok trængtes «med en slig Far,
der aldrig havde revset sit Barn».
Bramsen havde aldrig i sine Levedage faaet Juling af
andre end Kammerater, og det havde han ærligt kvitteret
for ved at dænge dem igjen. Noget Tugtens Ris kjendte
han ikke til, og derfor kunde han ei heller begribe, at
sligt noget var nødvendigt for Amanda. Mellem Far og
Datter udspandt der sig saaledes et mere kammeratsligt
Forhold, der eftersom Aarene gik, udartede til, at de i
Fællesskab ved hver Leilighed søgte at lure Andrine.
Bramsen var blottet for enhver Ide om Penges Værd,
eller hvorledes de rettelig bør behandles; af den Grund
var Andrine i Aarenes Løb successive gaaet over til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
