Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Rantzaus Historie.
6r
Jeg satte i at synge med hele min Kraft og jodlede
slig, at Ølseidlerne blev staaende stille den hele Tid paa
Bordene, og det skal der meget til for Tydskerne.
Der gik et Tordenveir af Applaus og Raab gjennem
Salen, jeg maatte frem Gang paa Gang, men noget
Dacaponummer fik de ikke, — man skal spare paa Kogemelet,
tænkte jeg, — det lønner sig at være kneben og ikke lig
de andre.
Da jeg kom ud, kunde jeg ikke dy mig for at sige
halvhøit min Hjertens Mening om det høistærede
Publikum: «Pak.»
Jeg havde imidlertid lært at kjende mine Folk, og jeg
oste udover dem Sange, som slog an, thi jeg havde
noksaa fin Tæft af hvad som smagte. I aarevis havde de
seet og hørt paa disse kortskjørtede, sminkede
Kvindemennesker, som sang mere eller mindre vovede Viser, ledsaget
af det urgamle Spændud med Benene og forlorne Øiekast.
Jeg optraadte altid som Dame, valgte udsøgte Sange, og
eftersom Indtægterne steg — jeg pressede Sonnenthal
noksaa pent opover Skalaen — saa kostede jeg mig Dragter,
der brillierede.
Husker De, Herr Holm, at jeg sang «Blomsterfesten i
Venedig?»
«Om jeg husker det? Bevare Dem vel, Frue, hvor
knagende deilig De var! Hver Aften den Maaned, jeg var
i Hamburg, var jeg borte og saa paa Dem!»
«Hørte, mener De vel?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
