Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Byens Fædre.
Bankchefen opgav Ævret, hilste og gik, men han var
ærgerlig, det saa Kasserer Pedersen med et halvt Øie, for
da han kom ind i Banken, kastede han Handskerne bort
paa Bordet og slængte Hatten efterpaa — slig var det
sjelden at Bankchef Hermansen optraadte.
Imidlertid stod Holm, efterat Vindt var gaaet, og
funderede paa, hvad denne havde sagt.
«Vente, til hun derinde var flyttet ovenpaa — ?»
Hvad i Alverden mente han med det? Vindt kunde
da ikke have Anelse om, at han, Knut Holm, gik i
Giftetanker? William og Betty? Nei, det er da saa utænkeligt,
at det ikke kan falde ham, langt mindre Vindt ind med
en Tanke. Imidlertid er det kanske lidt rart alligevel
dette, at Gutten absolut ikke vil ud af Kontoret —.
Før i Tiden kunde han ikke faa ham til at sidde en
halv Time ved Pulten, og nu hænger han over Bøgerne,
som han skulde være spigret fast.
«Nei, jeg vil have Endskab paa dette, jeg er saamen
ikke skikket til at sidde slig i dagevis paa en Gren og
spille Lokketoner, som en anden Aarhane.»
Holm gik ind paa Kontoret og fandt Betty alene, da
William heldigvis var gaaet ud.
Det er det samme bedaarende over hende som over
Moderen. Saa vakker som hende, det er hun paa langt
nær ikke, men hun ser mere godmodig ud, gjorde Holm
op med sig selv, da han over Pulten saa over paa Bettys
friske, aabne Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
