Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 6 2
Byens Fadre.
alvorlige og stille sammen oppe i den lille Stue, som
Eleverne netop havde forladt.
Betty graat og holdt Moderen om Halsen, og hun
trykkede Datteren ømt ind til sig, mens hun klappede hende
varsomt paa Hovedet.
«Graat ikke, Betty min, du ved jo, at vi to altid har
holdt ud sammen baade i Med- og Modgang. Aa ja, det
er ikke nogen lys Ungdom du har havt, men jeg har ikke
kunnet skaffe dig den bedre — — gjør nu som dit Hjerte
tilsiger dig, du Barnet mit.»
«Aa vi, som havde faaet det saa godt nu, Mor, vi
havde det saa sorgfrit.»
«Det blir altid et Raad, Betty, du har da aldrig seet, at
jeg har givet mig over, har du vel det, Barnet mit?»
«Nei, men det er saa ondt at tænke paa, at du skal
slide bestandig, og nu kunde vi jo begge have kommet til
at leve i Overflod — men jeg kan alligevel ikke, Mor.»
«Aldrig tænk paa det, Betty — jeg er stærk og frisk
og skal nok klare mig — og hvis du efter dette synes, at
du ei vil være længere hos Holm, saa gives der vel andre
Poster at faa for dig.»
’ Ja, men det var saa hyggeligt dernede, jeg var
ligesom bleven kjendt — og — og — han unge Holm var
saa elskværdig og snil.»
Hun begyndte at græde igjen, men Fru Rantzau blev
opmærksom.
< Var unge Holm saa elskværdig?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
