Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Malla Trap.
135
«Aa, det var vel bedst, at det gik som det gik, men nu
vil jeg bede dig for gammelt Venskabs Skyld: Gjør ikke
en Kvinde ulykkelig én Gang til.»
«Men kjære dig da, Malla Trap, baade Maggie og Fru
Grønlund var saa lykkelige. Jeg tror saamen, jeg har
havt en egen Begavelse til at gjøre de Kvinder, jeg har
elsket, lykkelige.»
Ha, ha, undskyld, men jeg maa le, Knut Holm, for
mig elskede du ogsaa engang, sagde du ialfald —»
«Kjære dig, vi var jo bare Barn.»
«— Men den Lykken blev jo saa som saa.»
«Jeg forsikrer dig, Malla Trap, jeg har ofte tænkt paa
den Historie med Bedrøvelse.»
«Aa, du har vist ikke tænkt stort over, hvad en
bedragen Kvinde maa lide, hvilke Hjertekvaler hun maa udstaa.»
«Oprigtig talt, har jeg ikke godt for at sætte mig ind
i Situationen, neimen har jeg ei, nei — det maa være yderst
ubehageligt — hm — men du har da ført en temmelig
sorgløs Tilværelse, synes mig.»
«Ja, man tror nok det.» Hun blev meget alvorlig.
«Har det aldrig faldt dig ind, hvorfor Malla Trap er blevet
sligt et underligt, man kalder det kanske forskruet Individ,
som Folk snur sig efter og smiler ad? Ved du, hvad det
har at sige, det at man har mistet sit Livsmaal? Aa nei,
det er nok ingen der forstaar, hvorfor ens hele Tilværelse
bliver rodløs og Livet ligesom kastet i et endeløst Kaos
— men Gudskelov, der har jo været Solstreif indimellem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
