Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Malla Trap.
127
«Faar jeg ogsaa Lov til at sige Tante til Dem, Frøken
Trap. Jeg har aldrig havt nogen Tante, og da er det saa
morsomt — Mor og jeg har bestandig været alene.»
«Jeg ved det, Barnet mit, ja sig bare Tante, du, og
Gud velsigne Eder begge to. Alt ordner sig nok til det
bedste, thi Far har bare villet prøve Eder lidt; jeg kjender
Knut Holm fra gamle Dage, han har mange underlige
Paafund, men godt Hjerte har han alligevel.»
Hun tog Betty om Halsen og kyssede hende.
«Aa nei, hvor deiligt det er for Eder, som nu staar
med Haanden over Øienbrynet og skuer ind i det
forjættede Land! Husk nu paa, at det er bare en eneste Gang
i Livet I har denne deilige Udsigten — det er nu i dette
Øieblikket, da Taagen letted, og hele Fremtiden ligger i
Solbelysning. Ja, Lykke paa Reisen ønsker jeg Eder.»
Hun gik rank ud, men det var ligesom noget tilsløret
over de kloge Øinene. William og Betty saa hende gaa
opover mod «Aldershvile».
De stod Haand i Haand ved Hjørnevinduet og saa
over Elven, hun lagde Hovedet paa hans Skulder. Saa
vakre som idag havde aldrig Aassiderne og Elven været.
For Bettys indre Syn gled Barndomsminderne tunge
og mørke forbi. Den høie Murgaard i Hamburg og
Bekvemmeligheden i den trange Gade i Kjøbenhavn traadte
skarpest frem — hun skjalv og slog Armen om ham:
«Kom nu, William, saa gaar vi hjem og glæder Mor!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
