Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Clapham Janet ion.
Amor, ak Amor, du grusomme Gud,
som kasted i Verden saa ensom mig ud —.»
Holm strævede rød af Anstrængelse med at trække op
Fortvinflasken.
«Skjænk mig et Trøstens Bæger, gamle Optrækker!»
Holm kunde ikke faa op Flasken, men maatte sætte
sig ned og var usædvanlig taus.
Vindt begyndte at faa Samvittighedsskrupler. Det skulde
vel aldrig have været Holms alvorlige Mening?
«Du Holm! Du er vel ikke — ikke —»
«Saaret, mener du? Aa nei, Far, men jeg er bleven
luret alligevel, aa ja Skidt, lad gaa! Naar nu Bankchefen
først faar Spaniolen, og derefter Enken, skulde jeg formode,
at han bliver tam.»
«Længe leve de Nyforlovede, du Holm!»
«Ja gjerne for mig. Men kan du sige mig, hvordan
Bankchefen har friet, Vindt; det vilde jeg givet ud fem
Kroner for at have hørt paa!»
«Friet? Ja, det tror jeg nok gaar an at finde ud, nu
skal du høre.»
Vindt knappede igjen Bonjouren, tog Stokken under
Armen og Hænderne paa Ryggen.
«Ærede Frue, maa jeg faa trassere en Vexel paa Deres
Overbærenhed ved nu i nogle Øieblikke at søge Dækning
hos Dem. Jeg er vistnok intet nødlidende Papir, jeg har
aldrig før været disconteret til Indtægt for nogen, men
har ligget som en patent Solavexel i min egen Portefeuille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
