Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 6 2
Byens Fadre.
«Ja, jeg havde aldrig indbildt mig, at du, som en
forstandig Kvinde, skulde tullet dig bort slig, men saasom vi har
fundet dig igjen, Andrine, hel og ubeskaaren, saa er det
bedst vi tager Sagen med Ro og Overlegenhed.»
«Aa skulde du med den Koffen da, Paal?»
«Det var nu han Carljohan da, ser du —» Bramsen
havde forsnakket sig, og Amanda forsvandt ude i Kjøkkenet,
thi nu var det bedst for hende at holde sig undaf en Stund.
«Hvem Carljohan?» Andrine holdt op at graate og
blev noksaa skarp i Stemmen.
«Søn til Johnsen, Stompejohnsen vel.»
«Hvad har vi med ham?»
«Jo, vi har meget med ham — han er forlovet med
Amanda.»
«Med den Ungen! Og det har du været med paa?»
Andrine reiste sig op i sin fulde Værdighed. Bramsen
krøb sammen, som om han ventede det skulde smelde løs.
«Du faar huske paa, Andrine, at vi var ikke gamle
vi heller, da vi slog os sammen, og Gutten er patent flink
han. Du skulde bare se, hvordan han gjør
Baadsmands-knob og Langspleis! Forgylde min Hat op og ner, tror jeg
ikke han entrer i Brambarduner som en Kat! Frem
kommer han nok i Verden, thi han er let paa Labben, og kan
baade Tværkrog og Spændtag, om nogen skulde finde paa
at lægge sig tværs paa Baugen for ham.»
«Du snakker, du Paal, men daarligt har du stelt med
Familiens Ve og Vel, mens jeg var borte.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
