Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 6 2
Byens Fadre.
Det havde været saa mange Forlis nu i de sidste
Stormene, saa Amanda kunde ikke faa Tankerne væk fra
Carljohan og Koffen.
Præstens Stemme og Salmesangen var ligesom en
Fossedur for hende, hun sad og stirrede ned i Salmebogen sin
paa No. 106, endskjønt de nu allerede havde sunget tre
Salmer siden den.
Hun vaagnede et Par Gange ved, at Faderen kom
slængende efter i Salmeversene, saa de kunde høre
Stemmen hans over hele Kirken, og alle de nærmeste
Bænke-raderne saa bort paa dem. Hun blev da blodrød af
Skamfuldhed over Faderen, som ikke mærkede noget, men klemte
ufortrødent paa med næste Vers, ubekymret om enten han
sang Solo eller i Kor.
Hun gled imidlertid strax igjen over i egne Tanker
om Koffen og Carljohan og kunde ikke begribe, at Mor
Stiansen, der sad bag hende, og som havde Manden sin der
ombord, kunde sidde saa tryg og synge, som om intet var
iveien. Tænk hun som havde alle de smaa Børnene ogsaa!
Mens Præsten prækede, var hun ude i Nordsøen. Det
var et forfærdeligt Veir. Nei slige store Sjøer, som væltede
over Koffen, den satte hele Forenden under!
Oppe paa Merseraaen laa Carljohan og gjorde fast
Seil, aa nei, aa nei, hvor Koffen duvede, Raanokkerne var
næsten nede ved Vandet, hver Gang den tog en Overhaling.
Aa Gud, bare han holder sig fast, bare han holder sig
fast —. Hun sukkede krampagtigt og greb Faderens Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
