- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
12

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

grande; der er ikke den Luksus og yppige Levemaade,
som den Rejsende straks fik Indtrykket af i Venedig,
og ikke den eksotiske Kosmopolitisme, som hist, hvor
al Verdens Søfolk og Handelsfolk mødtes og alle Østens
Varer væltede ind i Skibsladninger. Det mærkes, blot
man gaar gennem Byen, at Florens ikke først og
fremmest er en Handelens Stad, men en Haandværkets
og Industriens Stad. Handelsrøret stammer ialfald
mere fra et betydeligt Opland af Bondejord udenom
end fra Verdenstrafik. Paa store Oksevogne føres Korn
ind gennem Portene; i Gaderne bærer kræmtende Æsler
de lange, smalle Vin- og Oliefade, og paa Mercato vecchio
staar Omegnens Bønder — barbenede i Kjortel og høj
Hætte — og sælger Grøntsager og Frugt, Æg og Høns;
de store Slægter, der har Grundbesiddelser rundt i
Omegnen, har Oplag og Udsalg af Korn og Vin i deres
Gaarde inde i Byen. Men af Venedigs store Omladning
og Transit er der forholdsvis lidet her. Derimod er
det Gade op og Gade ned lutter smaa Værksteder med
tilhørende Udsalgsboder, som man gaar forbi: Snedkere
og Smedde — Florens’ Træskærere og Guldsmedde var
berømte —, Lædertilvirkere, Pottemagere og Stenhuggere,
Uld- og Silkevævere — via calzajoli’s Strømpevævere
var vidt ansete —; i stor fabrikmæssig Maalestok dreves
endelig Calimala-Industrien: den finere Tilberedning
og Farvning af Klæderstoffer, som indforskreves fra
Flandern og senere solgtes over hele Europa. Og paa
Mercato nuovo sidder under en aaben Søjlehal Florens’
over hele Europa ansete Bankierer bagved smaa grøntæppede
Borde, med deres Pengestabler og Handelsbøger
foran sig. — Ogsaa i en anden Henseende er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free