- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
14

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Principatet under Medicierne. Intetsteds har dernæst
en By siden Athens Dage skabt en saa rig Digtning:
fra Trekløveret Dante, Petrarca, Boccaccio i det 14de
Aarh. til Lor. Medici, Luigi Pulci og Poliziano i det 15de,
— en saa livfuld humanistisk Videnskabelighed: fra
Coluccio Salutati og Leonardo Bruni over Niccolo
Niccoli og Poggio til Marsilio Ficino og Christoforo
Landini, — en saa betydelig politisk Historieskrivning
og Statsmandskunst som Villanis og Dino Compagnis
paa Dantes Tid, Gianozzo Manottis og Mediciernes i
det 15de Aarh., Machiavellis og Guicciardinis i
Begyndelsen af det 16de, — en saa fortsat Blomstring af alle
Kunstarter fra Giotto til Ghirlandajo, fra Arnolfo til
Brunellesco, fra Orcagna til Donatello, — endelig en
saadan Række alsidige eller mangesidige Genier som
Alberti, Leonardo og Michel Angelo. Langtfra alt af dette
Kulturliv falder — som vi skal se — ind under vort
Begreb af Bykultur og derfor ind under vor Betragtning,
men alle Sønner af det gamle Florens og hvert
Værk af deres Hænder bærer dog et Stempel af
Borgerkulturen i deres Fødeby paa sig som Modermærke.

Som mange af Italiens Byer saaledes har rimeligvis
ogsaa flere af Sydfrankrigs Byer fra Romertiden
bibeholdt Traditioner af municipalt Selvstyre, og Byer som
Marseille og Toulouse blomstrede tidlig frem saavel
ved Industri og Vin- og Olieudførsel som — for Marseilles
Vedkommende — ogsaa ved en livlig Forbindelse
med Levanten. Hvad der imidlertid hindrede en
udpræget borgerlig Kultur i at udvikle sig i disse Byer,
var vel især det, at den sydfranske Adel og de
provenzalske Fyrster residerede indenfor Bymurene og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free