- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
15

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udfoldede deres Hofliv, Riddervæsen og Trubadurpoesi
midt imellem Borgerne. Og hernede, hvor Standsadskillelsen
ikke — som i det nordlige frankiske Frankrig
— hang sammen med en Raceforskel, var Standsforskellene
saa lidet udprægede, at de rige Borgerkredse
stadig blandede sig med de adelige og modtog Politur
og Kultur fra dem og til Gengæld sendte begavede
Borgersønner til Hove som Hofsangere, Trubadurer,
der igen hyppigt snart sloges til Riddere. I de
Familieoptegnelser, der haves bevarede fra en fornem gammel
Familie i en de provenzalske Smaabyer [1], ser man ret,
hvor hjærtelig Stænder og Samfundsklasser blandede
sig i det daglige Liv hernede: Familiens Børn har til
»compère« en Grovsmed eller til Gudmoder en Bondekone,
og som Medfaddere figurerer de fineste Adelsnavne.
Ikke desto mindre havde de frireligiøse og anti-religiøse
Oplysningsbevægelser, som florerede i de sydfranske
Byer, meget tydelig Præget af Stadkultur, og
Albigenser- og Valdenserrørelserne havde ogsaa særlig
godt Tag i Købmandstanden. Ligesaa synes de sydfranske
Universiteters Videnskabelighed — under Paavirkning
af de arabisk-spanske Højskoler — at have
været mindre teologisk og skolastisk, mere rationalistisk
og empirisk end Pariseruniversitetets. Og efterat
Albigenserkorstoget havde afbrændt og bortfejet al den
provenzalske Ridderkultur, saae man i det 14de—15de
Aarh. da ogsaa en ærkeborgerlig Kultur i Toulouse og
i de andre Byer, der søgte at overtage Trubadurpoesiens
Traditioner og føre dem videre i borgerlig Aand
(académie des jeux floraux o. l.).

Anderledes ublandet og udpræget rejste Borgerlivet


[1] Ribbe: La société provençale à la fin du moyen
âge. Samme: La famille et la société avant la révolution.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free