- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
16

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig allerede i 11—12te Aarh. i de store nordfranske
Klædeindustriens og Landbomarkedernes Byer: i Amiens,
Rheims, Soissons, Laon o. s. v. Borgerne tiltvang sig
chartes de commune under vilde Fejder med Bisper og
Fyrster, og Kongerne begunstigede længe Kommunerne
som gavnlig Modvægt mod de Store, saa at de indtil
Ludvig d. helliges Tid holdt sig næsten helt uafhængige
af de lokale Territorialherrer. Paa normal Maade
udviklede Byerne sig hurtig fra Købmandsaristokrati til
Haandværkerdemokrati, og allerede i Slutningen af det
13de Aarh. gav Folkeherredømmet Kongerne og de
andre Fyrster Lejlighed til at udblokke og efterhaanden
annektere Byerne. Men i den kommunale Storhedstid
i 12te—13de Aarh. udfoldede de nævnte Byer en rig
Borgerkultur. Den nye Gotiks store Katedraler rejser
sig i Laon, Rheims, Amiens, Beauvais som selvstændige
Udtryk for en egen Blanding af borgerlig Lægmandsreligiøsitet
og kommunal Patriotisme; de var borgerlige
Forsamlings- og Raadhuse næsten ligesaa vel som
Gudshuse. En rig Produktion af lystige og drastiske
Anekdoter fra den borgerlige Virkeligheds Liv, de
saakaldte fabliaux, blomstrer ogsaa frem i de nordfranske
Byer og samtidig et borgerligt Lystspil (farces) og et
moralsk religiøst Theater, som fra Klærkenes Hænder
glider over i Lægmænds. Det er Borgere i Arras,
som den pukkelryggede Adam fra Hallerne og Jean
Bodel, der digter disse Skuespil og Noveller. Og Bykulturen
breder sig fra Picardiet, Artois og Champagne
ned til Frankrigs Midtregion; gotiske Katedraler rejser
sig i Orleans, i Tours, i Bourges, og Novelleproduktionen
strækker sig ogsaa til disse Byer. Men medens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free