- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
48

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en høj Fritrappe, hveranden Bue indfattende et Vindu,
hveranden en Niche med Statuer; det hele i den ædleste
tidlige Gotik med et mægtigt Midttaarn og Hjørnetaarne:
et Handelens Palads. Et overordentligt smukt
Leinwandshaus har Frankfurt am Main; et mægtigt
Kaufhaus var Mainz’s, fæstningsagtigt udadtil, som en
bred treskibet gotisk Kirkehal indvendig; og ogsaa
Nürnbergs gamle Salt- og Kornhus imponerer endnu
ved sine mægtige Dimensioner. I Forbindelse med et
saadant Salgslokale stod i Reglen ogsaa den offentlige
Vægt. »Weget recht und gelike — so werdet gi salich
und rike« hed det paa Kræmmernes Vægt i Hildesheim
med ligeligt Henblik paa det jordiske og det himmelske;
Nürnbergs gamle Vægt staar smykket med Adam Kraffts
bekendte Relief, der med humoristisk Realisme
fremstiller, hvordan Køberen faar sine Varer tilvejede og
med en gnaven Mine vender sig om og nølende graver
Pengene op af sin Taske. — Men overalt i Byen tinges
og handles der; der er Boder klinede op ad Kirkemuren
— eller ogsaa en Bratwurstglöcklein —; langs
selve Kirkeskibets Piller sidder til Hverdags Folk og
sælger; der er Boder i Raadhusets Forhal, Raadet har
Vinlager og Vinudsalg i Raadhuskælderen, og til at
begynde med er iøvrigt mangen Gang Raadhuset og
Købmændenes Salgslokale den samme Bygning.

Raadhuset og Kirkerne er i det hele Centrerne i
Byens Liv. Raadhuset er ikke en fornem Cancellibygning,
hvor man kommer saa lidt som mulig og af
en hoven Betjent maa vises til Rette i en Labyrint af
Kontorer; nej! det er das Bürgerhaus, das Stadthaus,
palazzo publico eller communale, townhall, maison

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free