Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er i disse Billeder af Borgernes ægteskabelige
Liv Træk af plump Plathed og Baahed Side om Side
4
med gemytfulde og idylliske Træk. Men selve det
meget, Tiden har at fortælle os om Familielivet, be-
viser os, hvor megen Interesse man begyndte at vise
det ægteskabelige Hjemliv, og det samme viser ogsaa
de Rækker af Ægtepar i deres Hjem, som Portræt-
maleriet fra v. Eyckernes Tid til Rembrandts har
levnet os: Quentin Massys’ Vekseller og hans Hustru,
Holbeins Borgermester Jacob Meyer og hans Hustru,
de talrige Portrætter af Kunstnerne selv med deres
Hustruer, for i Flæng at nævne nogle. Man tør rolig
hævde, at den moralske Betydning af Ægteskab og
Familieliv naaede til langt højere Anerkendelse i Borger-
hjemmene, end den tidligere havde mødt i Middel-
alderen.
Ridderromantiken gik jo regelmæssig udenom Ægte-
skabet eller paa tværs af det. Hele Trubadurerotiken
henvendte sig — det hørte med til Konventionen —
til en Kvinde, der var gift med en Anden end Elskeren.
Ægteskabet var Prosa, Elskov Poesi; de prosaiske
Hensyn, som var eneraadende ved Ægteskabets Ind-
gaaelse, og den afhængige Stilling, som Hustruen ind-
tog i Baronverdenen, gjorde efter »Elskovshoffernes«
Kodeks det ægteskabelige Forhold inkommensurabelt
med den fri Elskov. Ridderromanerne paakaldte paa
samme Vis Læsernes Sympati for Tristan og Isoldes
Elskov bag Ryggen af den gamle Gemal Kong Marc,
og ligesaa for Kong Arturs Dronning Gueneviéres og
Ridder Lanzelots Elskovsforhold. Nu ser vi derimod
Borgerne — hvor skrøbelige de end selv er i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
