- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
107

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Livsfælle. Elskov bør ikke komme i Betragtning, den
er en rent dyrisk Vilje til at »tilfredsstille en plump
Drift« og volder kun Sukke og Smerte. Enhver Tings
Skønhed beror paa Dueligheden til det, som den skal
bruges til, og saaledes ligger en Hustrus Skønhed
mindre i et tillokkende Ansigt end i »en veldannet
Skikkelse, som er egnet til at føde skønne Børn i
Mængde«. Fede Kvinder fraraades saaledes som »pigre
a concipere«. Flerkoneri, som jo fra Slægtsforøgelsens
Synspunkt vilde anbefale sig, er efter Forfatterens
Synsmaade forbudt af den Grund, at en Mand kun
kan slaa til for at holde én Kone og ét Kuld med alt,
hvad de behøver; har man flere, kommer nogen sikkert
til at forfordeles. Med et vist Savn erindres derimod
om den romerske Ret til at forskyde en ufrugtbar
Hustru. — Foruden til Børneavl er Hustruen bestemt til
Husbestyrerinde, og det er let at indse, »hvor megen
Nytte der kan drages af det ægteskabelige Venskab og
Kammeradskab til at bevare Husets Indbo, holde Hus-
standen sammen og styre hele Husvæsenet«. Saasnart
min Hustru — fortæller Albertis »Familiefader« — efter
nogle Dages Forløb var bleven hjemmevant i mit
Hus og hendes Længsel efter Moderen og hendes
Kære havde begyndt at sætte sig, tog jeg hende ved
Haanden og gik rundt og viste hende Huset. Jeg lærte
hende, at paa Loftet skulde Sæden ligge, i Kælderen
Vin og Brænde, og jeg viste hende, hvor alt Bordstellet
opbevaredes. Derpaa kom vi tilbage til mit eget Værelse,
og efter at have lukket Døren ilaas, viste jeg hende
Værdigenstandene, Sølvsagerne, Klæderne, Tæpperne,
Smykkerne og hvor hver af disse Sager opbevares.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free