- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
111

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sine Døtre. Henimod 1500 kommer saa Humanisternes
Opdragelsesskrifter, i hvilke umiddelbar Livserfaring
fra Borgerhjemmene blander sig med stærke antike
Indflydelser (Vergerio, Enea Sylvio, Erasmus).
Men ogsaa i Livet selv har, det mærker vi af alt,
Forældrene taget sig af Børnene, og Børnene spillet en
Rolle i Hjemmet, ganske anderledes end Tilfældet har
været paa Adelens Borge. Det er ikke blot Ægtefællerne,
der lader sig afbilde sammen, men Portrætgrupper af
hele Familien dukker op overalt: Forneden paa Andagts-
billedet knæler Donatoren (Stifteren) med Kone og Børn
lige til den mindste i Svøbet — man tænke blot paa Bor-
germester Meyers hele Husstand ved den Darmstadtske
Madonnas Fod —; paa det Mediciske Huskapels Væg
rider den Mediciske Slægt afsted i Stadsdragter i Skik-
kelse af de hellige Tre Konger med Følge; paa Grav-
mælerne — malede eller hugne i Sten — møder efter
Reformationen ofte alle Familiemedlemmerne op til
fælles Familieandagt; og ogsaa ligefremme Familie-
portrætter af rent verdslig Art træffer vi før Aar 1500.
Juvenal des Ursins, der c. 1400 var »prevot des mar-
chands« i Paris, lod sig male med Hustru og 12 Børn
og Hund og Kat, og c. 1500 lod den sydtyske Patricier
Conrad Rehlingen sig male med sine Børn af Bernh.
Striegel; i Italien har der rimeligvis tidlig været mange
borgerlige Sidestykker til de Fresko-fremstillinger af sit
Husliv og Hofliv, hvormed Borso d’Este i Ferrara lod
sit Palæ’s Vægge smykke. — I Tidens Selvbiografier lyser
talrige smukke Træk frem fra Børnenes Liv i Hjemmet.
Johan von Butzbach, hvis »Wanderbuchlein« giver det
mest levende Billede af en vandrende Haandværkers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free