- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
151

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

heds- og Forsigtigheds-Forholdsregler er overholdte. I
hele sin Gerning føler Mesteren sig økonomisk og mo-
ralsk beskyttet; han behøver ikke at leve med Angsten
for at blive ruineret af heldige Konkurrenter, men kan
til Gengæld heller ikke spekulere i at naa op over et
vist Jævnmaal. Mestrene har Bestemmelser om, at de.
ikke maa tage Svende eller lokke Kunder fra hin-
anden, ikke dadle hverandres Arbejde; der er saa-
ledes sikkert Udkomme, men faste Grænser. Bliver
han syg, tilsættes der ham mange Steder en Vikar,
som man gør med en Embedsmand. Paa samme
Maade har Svendene deres Broderskaber, som assu-
rerer den Enkelte. »Wenn etwa unser Herr Gott einem
guten ehrlichen Gesellen mit Lebenskrankheit mochte
angreifen«, hedder det saaledes, skal der laanes ham
af Svendekassen. Dør han saa, skal man søge sig be-
talt i de efterladte Klæder, derefter hos hans Venner;
kan de heller ikke, »so bezahlts der liebe Gott, der ist
ein reicher Belohner und hat fur manchen bezahlt«4.
Hertil kommer, at de simple Livsfornødenheder: Logis,
Mad, Klæder i de Tider var forholdsvis meget billige,
derimod Luxusgenstande overordentlig dyre, saa at
— som man har sagt5 — den fattiges Penge var mere
værd i Middelalderen end den riges. Alt sammen giver
Haandværkerstanden i de gamle Byer jævne, taaleligt
betryggede Kaar.
Men ikke blot dette: Haandværkernes Næring var
som sagt »ein heiliges Ampt«. De saa i Kirken Josef,
Marias Mand, med sin Tømrerøkse, Petrus som Fisker,
Thomas som Bygningsliaandværker, og de valgte sig
hver sin Skytshelgen: Tømrerne naturligvis Josef, Nøgle-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free