- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
204

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

godt for, og de optrukne Øjenbryn og Trækningen i
Mundvigen er gemytsfuldt sarkastiske og skeptisk mis-
tvivlende. Durers Holzschuher (Berlin) endelig er Typen
paa den »rustige«, kraftige Haandværkergubbe — selv
om han er Raadsherre og Patrizier —; korthalset, med
bredt Ansigt, stort Haar og Skæg, der falder i fine,
bløde, kridhvide Lokker, men ganske ungdommelig,
rosenfarvet Teint, livslysten blodrig-, kolerisk og vred-
laden, et fast, klogt Blik, men blegblaa, næsten barnr
lig milde Øjne.
Hvor forskellige de end er, disse Ansigter, — Er-
hvervslivet har præget dem alle. De tilhører Virkelig-
heds- og Forstandsmennesker. De har maattet arbejde
for at ernære sig, har maattet tænke paa Penge, paa
Profit og paa egen Interesse, maattet hjælpe sig selv
og tage i med al Kraft, Hverdag efter Hverdag. Og
Haandværkeren har altid arbejdet med Ting, han
kunde tage og føle paa, have lige for Øje, saa han
kunde gennemskue dem, og som han sad og mestrede
med sin egen Haand. Han har ikke haft Sømandens
eller Landmandens vide, vigende Synskreds om sig og
ikke som de haft at regne med en vag Skæbne, over-
for hvilken der intet andet er at gøre end at lægge
Hænderne i Skødet og vente i det uvisse paa, hvad
Himlens og Havets store Magter vil bringe for Vind
eller Nedbør. Han har derfor heller intet af det vage,,
langt ud drivende Blik eller det halvt sløve, halvt gud:
hengivne Flegma, som kendetegner Sømanden og Land-
manden, nej! han er vaagen og virksom og føler sig
som sin egen Lykkes Smed. I Købmandslivet er der
derimod — og ikke mindst paa de Tider, vi her taler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 23:34:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/byogborger/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free