Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgeres Børn, skønt han kunde skaffe dem fyrstelige
Forbindelser nok. Men Magtens Tøjler havde han og
»
forstod at bruge dem, og hans Jernhaand forfulgte
ubøjelig haard de Familier, der — som Strozzi —
stod ham imod. Hans Midler var sjælden Magtens,
hellere Listens, og istedenfor at søge Dom over sine
Modstandere; forfulgte han dem koldblodig ved at
dynge stadig højere Skattepaalæg paa dem, indtil de
ruineredes — Skatteansættelsen var det eneste Embeds-
hverv, han havde forbeholdt sig. Og med sin sædvanlige
prosaiske Kynisme svarede han en af sine Fjender:
»I tragter efter det Uendelige, jeg holder mig til det
Endelige. I planter Jer Stige i Luften, jeg min paa
Jorden. Naar jeg sørger for mit Hus’ Ære og Fordel
og vil, at det skal bevare Forrangen fremfor Eders,
kan ingen fortænke mig deri, at jeg vil mine Egnes
Vel fremfor Eders. I og jeg kommer til at bære os
ad som to store Køtere, der styrter løs paa hinanden,
men saa holder inde og besnuser hinanden. Da de
begge har Tænder, maa hver gaa sin Vej.« Det er
Cosimo de’ Medicis Arbejde, som er Grundlaget, paa
hvilket Lorenzo’s, Sønnesønnens, lysende Kultur hviler.
Den er, som vi tidligere har set, Købmandslivets Frugt,
men tillige Afslutningen. Lorenzo og hans Ligesindede
i Florens og Venedig satte overstyr, hvad Cosimo og
hans Aandsfæller havde samlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
