- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
220

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skedenhed om de mægtige og raader Købmanden til
at brænde Brevene, naar der falder lidt dristige Ytringer
i dem. Altid er han forsigtig og fraraader sin Ven
alle store Foretagender: »Det er ikke Tid nu at gaa
og søge, om der er mer end én Verden til,« og over-
for alle Slags Begivenheder er hans Husraad: »La
cosa va pur cosi, andate colla voga«. — Netop saa-
ledes ræsonnerer ogsaa en stor florentinsk Købmand
100 Aar efter, — en af dem, der havde været Medi-
ciernes svorne Fjender, men faldt til Føje for dem, da
det mærkedes, at de havde Vind i Sejlene. Efter i
sine Optegnelser at have udviklet for sine Børn, hvor-
dan man skal tage Skæbnens Stød, slutter Rucellai af:
»Men det bedste er at slutte Fred og Forlig med Skæbnen
og føje vor Vilje efter dens og frivillig at gaa derhen,
hvor den vil, for at den ikke skal drage os med Magt.
Saadan vil vi bære os ad, om Fornuft og Evne og
Vilje forliges i os. Finis. Amen.»
Noget demoraliserende er der jo altid i at føle sig
som Smaafolk, som »menues gens«. De store Krav
er ikke til for os jævne Mennesker, der maa slaaes af
paa Fordringerne. »Lad de stærke Samfund gløde, —
lad de andre give Møde, — vi har ikke Raad at bløde,
— vi er smaa, vi savner Evne«, som det hedder i
»Brand«. Saadan forsvarer den jævne Kone fra Bath
sig i Canterbury-Fortællingerne for sit vidtløftige Levned.
Ja hun véd det jo nok, at det er et højere Standpunkt
at holde Legem og Sjæl rene, men saa højt staar hun
nu engang ikke. I en Husholdning er — som I véd
gode Herre! — ikke alt Husgeraad netop af Guld,
ogsaa det af Træ gør Nytte; og Gud skabte Menne-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free