- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
228

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Otio prodimur — vi røbes af den Brug, vi gør af
vor Fritid. Naar efter endt Slid i Værksted Haand-
værkeren og hans Svende sidder paa Kro eller paa
Zunftstube, og Købmanden, efter at have lukket sit
Varelager og sit Kontor, sidder paa Gildehuset med
sine Standsfæller, saa viser deres Underholdning baade,
hvilke Kræfter Livet har udviklet i dem, og ogsaa
hvilke Kræfter der ikke i Arbejdstiden faar tilstrækkelig
Raaderum, og som derfor nu trænger til at røre paa sig.
De krydrer deres megen Drik og megen Mad med
plump, bred Lystighed. — De adelige Herrer ude paa
Borgene var ikke fine i Manerer og Morskaber, det
skal Gud vide! men de følte sig dog stedse forpligtede
af deres Adel til at lægge an paa pæne og anstands-
fulde Livsformer, og det.var deres Fritiders Under-
holdning at klæde sig ud i et helt poetisk Kostyme af
Ridderlighed og Damedyrkelse. Deres Fritids Poesi
stræbte i hvert Fald op over deres Hverdags Virke-
lighed. Men Borgermændene har hele Dagen igennem
maattet spare og slide, maattet tugte og stiabadsere sig
i Kampen for Brødet; naar de ved Fyraften løsner
paa Hægterne, er det ikke for at gøre sig belevent
elegante og træde en zirlig Menuet med Damerne, men
meget mere for at befinde sig »so kanibalisch wohl
als wie fiinftausend Såuen«. Og mellem Slagtehallernes
Kødbjerge og Bryggeriernes Tøndestabler faar »Dyret
i Mennesket« ligesom forøget Appetit hos disse Mester
Grobianer, der kommer fra at flaa Dyrehuder, hø\le
Planker eller svinge Smeddehamren. De skraaler deres
Drikkesange, ler kraftig, saa det ryster i Gulvet, og
forlyster sig med drøj Skæmt mellem »Omgangene«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free