- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
267

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

uvorn Dreng, der sendes ud i Verden, da han ikke er
til at styre hjemme, og som kommer i Smedelære,
men dér gør saa mange Drengestreger, at Smedden
for at skaffe ham af Vejen sender ham i Fafnerdragens
Hule. Efter at have fældet Dragen, bader han sig i
dens Blod.og omgives derved med en usaarlig Hornhud;
beskyttet ved den og et Skjold, saa stort som en Lade-
port, drager han derefter ud i Verden.— I Hans Sachs’
Dramatisering blev Siegfried iøvrigt en endnu mere ure-
gerlig Dreng, der løber hjemmefra, øver alskens Udaad
og tilsidst stikkes ihjæl af Hagen, meget efter Fortjeneste
øg til Advarsel for enhver Ung, der »verwegen, frech
und unverzaget — sich in all Geferlichkeit waget«. —
Ligesaa travesteret blev det ældgamle, mægtig tragiske
Digt om Fader Hildebrand, som kæmper med sin
Søn, der ikke vil genkende ham og vedbliver at ud-
æske ham, og som tilsidst nødes til at dræbe ham. I
Balladen vil den Unge rive den Gamles Skæg ud, men
den Gamle spotter: »Den, der river sig paa gamle
Kedler, faar gerne Rust paa sig, véd du«; gemytlig
ender Tvekampen med, at Sønnen sluttelig genkender
Faderen, fører ham hjem til Moderens Hus, sætter
ham til Højbords og beværter ham. Eller de gamle
Sagn om Elverhøj og bjergtagne Ynglinge faar deres
sidste haandgribelige Form i Balladen om Tannhåuser;
her lokker Fru Venus for »Danhauser«: »so gen wir in
ain kemerlain — und spilen der edlen minne«, men
han svarer hende i Førstningen: »Fraw Venus, edle
fraw so zart — ir seind ain teufelinne«.
Ligesaa væsentlig forvandlede den ridderlige Elskovs-
lyrik sig under Borgernes Hænder, ganske uden at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 23:34:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/byogborger/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free