Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vitet. »Jeg er én,« sagde Dante om sig selv, »der
lægger Mærke til, naar Kærligheden aander i mig, og
skriver ned, hvad den dikterer i mig«, i Modsætning
til de ældre mere konventionelle Lyrikere, »der ikke
saa trolig følger, hvad der dikteres indefra«. Her er
personlig Lyrik og moderne psykologisk Kunst bleven
til, og Forvandlingen af provenzalsk Riddererotik til
Dantes »Vita nuova« og Petrarcas »Canzoniere« er
foregaaet Skridt for Skridt paa borgerlig Grund i By-
livets Atmosfære — og helt betinget af dem.
En saadan uvilkaarlig, gradevis Forvandling under-
gik Ridderaanden altsaa ved at overføres paa Byens
og Borgerlivets Grund. Men samtidig stillede imidlertid
radikalere Retninger sig helt affejende og angribende
overfor al Ridderligheden. Den spodske, kritiske Aand,
som Bylivet havde fremelsket, vendte sig naturligt nok
snart imod hele denne Kultur, der var borgerlig Virke-
lighedssans og Forstandsmæssighed saa helt modsat.
Ironi over Riddervæsenets Taabeligheder kunde Rid-
derne mangen Gang selv tillade sig. Naar i det gamle
Heltedigt den ædle Aiol holder Indtog i Poitiers paa
et gammelt Øg, med en ilde tilredt Lanse, omstimles
han af Borgerne, og det regner ned over ham med
spodske Spørgsmaal, om det er Kong Arturs Hest og
Esaus Lanse, som han fører. Eller den tyske Ridder
Tannhåuser (13de Aarh.) spotter selvironisk over sin
Dametjeneste; hans Hus staar uden Tag, hans Stue
uden Dør, hans Kælder falder sammen, Hr. Mangel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
