- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
280

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og blød som Nyrefedt, du er smukkere end Paven og
jeg sværmer for dig som Fluer for Vinhøsten. Naar
jeg ser dig, vokser Hjertet en Alen i Livet paa mig og
Taarerne falder dryp-dryp ned« . .. Her slaar Byboernes
Spot to Fluer med et Smæk, men skal Lorenzos Hjerte
vælge, vælger det ubetinget Bondens simple naturlige
Følelse heller end Trubadurens sødlige og overspændte
Affektation.
Trods al Borgernes ærlige Religiøsitet maatte der-
næst ogsaa Middelalderkristendommen paa alle Punkter
udæske Borgeraanden til Spot og Vantro. Borgernes
sociale Kamp mod Kirkens Tiender og Skattefrihed,
mod hele Kirkens verdslige Magt og Gods var ledsaget
af en voksende aandelig Modstrid mellem Borgeraanden
og Munkeaanden. Allerede tidlig klager Munkekrøniker
over, at der er en Luft af Skepsis og Vantro inde i
Byerne. Saaledes er Florens fra gammel Tid fuld af
»Epikuræere« o: Vantro, og hele Befolkningen er kaade
»truffatores«; naar Mirakelmagerne nærmede sig Byen
— klages der —, kom Spadsmagere ud og bad dem
endelig drage bort: Byen var iforvejen saa overbefolket,
at den ikke vilde risikere at faa sine Døde genopvakte.
Miraklerne var overhovedet noget, som Borgernes Ra-
tionalisme atter og atter maatte stejle overfor. Ganske
vist kunde mange, af dem holde det prægtig gaaende
med to, helt adskilte Departementer i sig: et, i hvilket
man til daglig forklarede sig, hvad man oplevede, og
beregnede Fremtidens Chancer i den faste Forvisning
om naturlige Aarsagsforbindelser, og saa et andet mindre,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 23:34:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/byogborger/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free