Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de læste dog altid Andagtsbøger og Visebøger, og skrev
baade Forretningsbreve og »Gedenkbucher«, og det var
deres Ambition at lade en Søn studere. En florentisk
Næringsdrivende (c. 1400) bekender selv sin Uvidenhed,
men vil, at Sønnen skal lære sig noget i Skolen:-det
er lidt haardt for dig som ung, men det er den modne
Alder til Trøst og Hæder. Saa vil du altid kunne ty
til Virgil, der gratis kan tage alle sørgmodige Tanker
ud af dit Hoved. — En kolnsk Vinkyper (den ofte om-
talte Weinsbergs Fader) sætter sig i 40aarene, da han
tilfældig har faaet nogle latinske Bøger til Huse, hen
og staver sig med langsommeligt Arbejde lil at læse
dem, og sidder siden ved Bordet og fortæller om, hvad
han har læst i Livius og Justinus, »und war ihm sulclis
wunderlich und seltzam, das sulclis in den boichen
verborgen stunde«; han beslutter derfor at lade sin
Søn studere. — Private Biblioteker begyndte ogsaa at
vokse frem. En Skolemester ved Wiirzburg eller Niini-
bergs berømte Skomagerpoet havde righoldige Bog-
samlinger; de rige Florentinerborgere delte deres Penge
ligelig mellem de to Luxusbehov: »Bøger og Bygninger«.
Og som Florentinerhumanister eller Medicier oprettede
offentlige Biblioteker, saaledes er der omkring 1500
en Snedkermester i Xanten, en Kandestøber i Frank-
furt, der gjorde det samme. — Egentlige Universiteter
i
var Borgerne ikke saa ivrige efter at faa oprettede. De
var jo de sorte Skoler, Geistlighedens Planteskoler;
deres upraktiske Lærdom brød man sig mindre om,
og det vilde Studenterliv holdt man helst udenfor sine
Mure. Venetianerne havde nok i at kunne sende deres
Sønner til Padua, og Florentinerne sendte (om de end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
