- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
355

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hun til Gengæld skal bære den blodige Skjorte ved
Festen. Hvilket hun gør og vækker almindelig Beun-
dring, — og hendes kække Ridder nyder fra nu af hendes
Gunst, uden at Gemalen gør ham den stridig. Dette
Stykke konventionel Ridderlighedskultur forvandles
nu af den tyske Digter til en Hymne til ægteskabelig
Troskab. En Ridder — fortælles der nemlig — har
forelsket sig i en Borgerkone; han lejer sig ind i Her-
berget ved Siden af hendes Hjem og følger hende
overalt i Byen, hvad der gjorde hende ondt, thi hun
elskede ingen uden sin ærlige Mand. Ingenlunde efter
hendes Opfordring, men som en Art Extravagance,
hvorved den unge Galfrans vil tiltvinge sig sin Skønnes
Beundring, finder Ridderen nu paa at lade udraabe i
Byen, at han vil kæmpe mod hvem som helst i den
blotte Skjorte. Saaret i Kampen, ligger han i Herberget
og vil ikke lade sig helbrede uden af dens Haand, for
hvis Skyld han har kæmpet; vil hun ikke komme —
erklærer han -
—vil han gerne dø. Borgerkonens Mand *
bad hende gaa og pleje den unge Galning, men hun
vilde ikke: »Jeg kender ham jo ikke, og han bliver
vel rask uden min Hjælp.« Da imidlertid Manden
trængte paa: »Ellers vil han sige i Byen, at det er
mig, der har forbudt dig det«, saa gik hun med en
Tærne hen i Herberget, sad hos ham, rødmende af
Undseelse og som paa Gløder, og kunde næppe ud-
tale sin Medlidenhed med ham. Til hans Elskovs-
erklæringer svarer hun ærbart afvisende, men da han
forklarer, at ingen faar Lov at trække Jærnet ud af
hans Side, hvis ikke hendes hvide Haand gør det, saa
faar Tærnen hende til at gøre dette, endskønt »den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free