Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det ogsaa Faderen, som i sidste Øjeblik finder, at Heste-
dækkenet godt kan halveres, og Drengen beder da om
den anden Halvdel og faar derigennem Lejlighed til
at give sin Fader en Lære, da denne spørger, hvad
han vil bruge den til. Det tyske Digt udmaler videre,
hvordan Faderen gaar i sig selv og lader den Gamle
bringe i Badstue og pleje paa det bedste.
Derved giver ogsaa den Boccaccio-Chaucerske No-
velle sig ganske anderledes til virkelig at tegne Livet
og Menneskene, end Fabliauernes Løjer brød sig om
det, selv om de nu og da uvilkaarlig kunde gøre det
livagtig nok. Boccaccio giver alt ud for virkelig skete
Begivenheder; hans Personer er. ikke en Præst eller
Borger, men de har Navn, og han nævner Byen og y
Gaden, hvor de bor, og Tiden, da Handlingen foregik.
Han skildrer os en Perugiaboer, der kommer til Neapel
for at købe Heste og som gennem adskillige Æventyr
bliver tumlet om mellem den store Bys Spidsbuber,
Skøger og Soutenører. Han tegner os den enfoldige
Uldhandler i San Pancrazio-gaden i Florens, den hel-
lige Koblerske med Bosenkrans i Haand, Frater Ci-
pollas Lømmel af en Tjener, der i Køkkenet gør Kur
til den fede, snavsede Kokkepige osv. osv. Og han
eftergør ofte livlig Smaaborgernes Samtaler paa ægte
Florentinsk, fuldt af Ordsprog og Hverdagslignelser.
Chaucer er imidlertid Italieneren langt overlegen
i Virkelighedsskildring. Man mærker allerede her,
hvordan den italienske Benæssance skal blive ab-
strakt-ideal som hos Rafael og Michelangelo, men
den nordisk-germanske Renæssance skal blive bred
naturalistisk, som hos Rembrandt og Shakespeare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
