- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
380

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

aanden kom dog frem hos Lorenzos Ven, Digteren
Luigi Pulci3. Der var tre Brødre Pulci, af en gammel
fornem florentinsk Embedsfamilie, for hvem det var
gaaet tilbage, og som nu drev Handelsforretninger eller
levede af nogle smaa Godser. De var alle tre digterisk
begavede og havde et solidt Dannelsesgrundlag, og de
var muntre, vittige Florentinere af det bedste Selskab.
Luigi havde tidlig sluttet sig nøje til Lorenzo Medici,
brugtes i kommercielle og diplomatiske Missioner af
ham og var en af Medicihusets mest trofaste Klienter.
I Brancaccikapellet i del Carminekirken ser man hans
Figur afmalet paa et af Filippino Lippis Billeder: et
blegt, skægløst Ansigt med smaa Øjne og skarp Næse,
kvikt, — lidt »satyragtigt« siger han selv —, men
melankolsk følsomt tvers gennem Viddet. De Breve,
man har fra ham til Lorenzo, lyser af fin Forstandens
og Hjertets Dannelse og sprudler af det selskabeligste,
mest sociale Naturel. Overfor sin Ungdomsven og
Patron er han helt oprigtig og fortrolig, uden Kryberi
eller Affektation, men dog med en passende Nyance
af taknemlig Ærbødighed og tjenstvillig Følgagtighed.
Han spøger og driller, men klapper saa efter med let
Smiger, og han bøder paa sin kritiske Tunge ved ogsaa
stadig at vende den mod sig selv i beskeden Selvironi.
En udmærket Brevskriver er han, stedse optagen af at
underholde og behage, og det er ham en Trang at meddele
sig, en Lyst at fortælle, og den samme hurtige Intelli-
gens og nervøse Finfølelse, som han selv er i Besid-
delse af, véd han, at han ogsaa stedse kan forudsætte
hos sin Korrespondent. I Sonetter, som fløj fra Mund
til Mund og fremkaldte en Regn af Svar, spottede han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free