Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,PÉ
(a « ’ ^
ÉjMf
:
8
pllff ’ij
:
■
>’iV i! *
Im
l!*
l);’’*i
■
S
vf,%
: ’ / ’ V
i
ii
. f-%
(’."
*
■
i#
^ l’É
"iap
■’!(!!#
t e r -
M
l i ’
l$
!
j v ,■
sitte*
"¥
tø
®
’■
/tø
f
?
;!$M
i hV
’)
1
’
lh
iV
jf
*
’u
*
4
-
’*nSB
K
i.^
VJ.i
gr>\
Ji!fi
^2^’^’tr4
u )y■
I
Ipgl
é f*(1
,<
i«
-
r
*
*
L
*’V
{
*
’
M
"’ ..i’
IS
M
4
V
.;:•
•
■
■
Cl
H
’ S
T•
?
» s
1 m #
>*1
. i’ r f i l i K , ! - W -
PB
S
, * . ’
;pli i &:
* -i* M . 4 j
i*U
ii’?
il*/ ;*
-!•
Usi *i
i f? f -
kun taalmodige og redelige Modelstudier og manglede
helt den italienske Kunstnerfantasis hedenske Sanse-
lighed, og under den nordlige Breddegrad kunde Nøgen-
heden ikke trives. Derimod gik man tidlig endnu
videre end Florentinerne i individuel Karakteristik,
aldeles ubekymret om Skønhedshensyn. Fra de gamle
Pilegrimmes Tog paa Genteralteret og fra Kanniken
med Brillerne paa den »van der Paelenske Madonna«
strækker der sig gennem hele den gamle flanderske
Kunst det rigeste Galleri af Portrætfigurer, med eller
uden Navn; det mærkes, hvor levende man i de gamle,
folkelige Byer har interesseret sig for alle Gadens ori-
ginale Figurer, og hvor flittig man ogsaa har speilet
sit eget Ansigt og ønsket det »taget af« uden Forskøn-
nelse netop, som det var, — det sidste i langt højeré
Grad end de mere abstrakt-idealt anlagte Florentinere
har ønsket det. — I Skulpturen naaede de flamske Kunst-
nere, der arbejdede for Burgunderhertugerne, tidlig en
helt forbløffende Evne til individuel Karakteristik. De
grædende og klagende kutteklædte Ligbærere paa Hertug-
gravmælerne eller Profeterne paa den saakaldte »Moses-
brønd« i Dijon — af Claus Sluter og hans Elever —
er ligesaa djærvt og humoristisk opfattede Folketyper
som f. Eks. Chaucers forskellige Pilegrimme i Canter-
bury-Fortællingerne.
Alligevel er den flamske Kunst meget mindre huma-
nistisk end naturalistisk sindet. Den behandler Men-
nesket som en anden af Naturens Mærkværdigheder,
med nysgerrigt og omhyggeligt Studium, men dette
Studium udstrækkes i lige Grad til den omgivende
Stues hele Interiør og til Byens Gader eller Floden og
* –-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0422.html
