- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
430

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

glæde, som i Tidens Henrettelser. Til Rekreation for
alt det bedrøvelige, man saae, indflettedes dernæst tidlig
af kloge Klærke lystige Kroscener eller Djævlescener
og Narreløjer, og efterhaanden udvider de sig til selv-
stændige Spil, der løber Side om Side med den alvor-
lige Handling eller krydser den med passende Mellem-
rum. Det hele er en kraftig Blandingskost, beregnet
paa æstetiske Strudsemaver.
Ogsaa de i Prækenerne indflettede moralske »Eksem-
pler« satte man her og der i Scene: Parablen om den
forlorne Søn ellerAnekdoten om den dybt prøvede, uskyl-
dige og taalmodige Hustru. Hele Historien behandle-
des jo af Prædikanter og Historikere som en Samling
Eksempler paa Dyd og Last, til Opbyggelse for Menne-
skene. Saaledes dramatiserede f. Eks. ogsaa Hans Sachs
i Niirnberg ved Siden af bibelske Historier tillige en
Række Begivenheder fra Oldtidens og Middelalderens
Historie; de opførtes af Mestersangernes dramatiske
Selskaber og sluttede med, at »Herolden« traadte frem
og forkyndte Moralen. Ødip og Klytæmnestra; Lucretia
og Siegfried kommer paa den Maade paa Scenen:
Ødips Hær skyder med Kanoner paa Fjenden, Klytæm-
nestra optræder som en arrig og listig Kvind’, hvis
Elskovsforhold til Præsten Ægisteus er Genstand for
Naboers og Tyendes Sladder; hendes Figur viser hendes
højtfrugtsommelige Tilstand.
Overhovedet alt dramatiseredes, — ogsaa Allegorierne
i Prækenerne og de moralske Læredigte. »Den kloge« og
»den taabelige«, »Verden«, »Vellysten« og »Fraadseriet«
viste sig lyslevende paa Scenen, disputerede med hin-
anden og optraadte i en sammensat allegorisk Handling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free