Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
tschekhof:
spise og drikke, men opførte tillige store Slagsmaal og
hujede eller peb efter ethvert fordægtigt
Kvindemenneske, som vandrede gjennem Gaden. For at skaffe
Gjæsterne Moro tillod Knejpeværterne sig ofte den
dristige Spas at tylle Hunde og Katte saa længe med
Brændevin, at de stakkels Dyr blev døddrukne, og
som en Variation paa Løjerne bandt de ogsaa
undertiden en Blikdaase fyldt med brændende Petroleum til
Halen af en eller anden ulykkelig Køter, som saa for
af Sted hylende af Rædsel og blev ved at løbe, saa
længe Benene kunde bære den.
Stationen Dubetschnja laa halvtredje Mil fra Byen,
og jeg havde saaledes et godt Stykke Vej at gaa, inden
jeg naaede Maalet for min Vandring. Til begge Sider
saa’ jeg grønne Rug- og Hvedemarker belyste af
Morgensolen, og langt forude mødte mit Øje Stationsbygningen
og nogle Kæmpehøje, der tegnede sig skarpt mod
Horisonten. Hvor befandt jeg mig ikke vel ude i
Guds fri Natur, og hvor glad var jeg ikke ved, at jeg
nu havde vendt Byen og alt dens Vrøvl Ryggen! Det
eneste, der gjorde et Skaar i min Nydelse, var den
Følelse af Sult, der nu som altid greb forstyrrende
ind i mine Tanker. Jeg led til Stadighed af, at disse,
selv om de svævede i de højere Regioner, pludselig
forvildede sig hen i helt andre Egne og beskæftigede
sig med saa materielle Ting som Boghvedegrød,
Koteletter og stegt Fisk. Og paa lignende Maade gik det
mig ogsaa denne Morgen. Stod jeg stille et Øjeblik
og kiggede efter en Lærke, der slog sine Triller højt
oppe i Luften, ønskede jeg mig pludselig et Stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
