Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger.
4 1
Tscheprakof, som i sin Tid var bleven smidt ud af
Gymnasiet, fordi han havde røget Tobak i Timerne.
I gamle Dage havde vi to ofte skaffet os en smuk
lille Biindtægt ved at fange Siskener, Stillidser og
Bogfinker, som vi solgte til Fuglekræmmerne tidligt om
Morgenen, medens vore Forældre endnu hvilede i
Søvnens Arme. Naar Stærene slog ned i Frugthaverne,
skød vi paa dem med vore Pusterør og samlede de
Saarede op. Nogle af dem døde under de
skrækkeligste Kvaler, men dem, der kom sig, solgte vi, og
svor saa paa, at det var Hanner alle til Hobe. Nu
vilde Skæbnen, at jeg en Gang var ved at brænde
inde med en Stær, og da man saa omsider bød mig
en Kopek for den, slog jeg øjeblikkelig til, puttede
Mønten i Lommen og sagde for at trøste mig selv:
«Ja, en St}’ver er ogsaa Penge!» Da dette lille Ord
blev bekjendt, gav Gadedrengene og mine Kammerater
mig Øgenavnet «Styverfængeren», og denne smigrende
Benævnelse har siden stadig fulgt mig, skjønt vel ikke
en eneste mere erindrer, hvorfra den har sin
Oprindelse.
Ivan Tscheprakof var ikke bleven kjønnere med
Alderen. Han havde udviklet sig til en krumrygget,
langbenet Yngling med missende Øjne og urolige Fagter
og Lader. Hvad hans Paaklædning angik, saa var
don alt andet end udsøgt: Slipset sad som en løs Sjask
om Halsen, Skjorten, som ståk frem under Jakken,
var kulsort, og Støvlerne, der var i en endnu
sørgeligere Tilstand end mine, udmærkede sig ved deres
skjæve Hæle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
