Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
tschekhof:
500 Aar tilbage. Nej, hvad det gjælder om, det er
at lære, lære — og lære! Det er Kundskaber, vi
trænger til, og har vi først dem, saa kommer Resten
af sig selv. Leve Videnskaben!»
«Ja, saa meget er vist, at vi maa indrette vort
Liv paa en hel anden Maade end hidtil,» bemærkede
Marie Viktorovna med et Suk, «for saadan som
Tilstandene nu er, maa man næsten heller ønske sig død
end levende.»
Klokken var to, da vi gik, og inden vi skiltes fra
hende, maatte vi love snart at komme igjen.
«Naa, hvad synes De saa om hende?» sagde
Doktoren, da vi stod nede paa Gaden. «Har jeg ikke Ret
i, at hun er mageløs?»
I hele Juleugen var der saa godt som ikke en
Dag, hvor vi ikke mødte hos hende, og vi tilbragte
saa Tiden med at snakke sammen, men en enkelt
Gang havde han ogsaa en eller anden ßog med, hvori
han læste højt. Vladimir Blagovo var i det hele et
Menneske, man havde Glæde af at omgaas. Jeg skal
ikke kunne bedømme, om han sad inde med saa
overvættes mange Kundskaber, men han forstod i
hvert Fald at delagtiggjøre andre i sin Viden og at
lægge noget af sit eget ind i alt, hvad han fremdrog
af nyt og interessant. Han var det eneste Menneske,
der i denne Periode af mit Liv havde en alvorlig
Indflydelse paa mig. Jeg disputerede ofte med ham,
og skjønt jeg i Regelen holdt fast ved min Mening,
saa lærte jeg dog, takket være ham, lidt efter lidt at
erkjende, at det, jeg forfægtede, ikke altid stod klart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
