Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
tschekhof:
lykkedes mig at jage paa Flugt, og jeg maatte da
til-staa for mig selv, at jeg var uhelbredelig forelsket.
En Dag fik vi uventet Snevejr samtidig med, at
Vinden gik om til Nord; det var næsten, som om
Vinteren var kommen igjen. Da jeg ud paa Aftenen
kom hjem fra mit Arbejde, traf jeg Marie Viktorovna
inde paa mit Værelse. Hun sad med Hat og Pels
paa og havde begge Hænderne i sin Muffe.
«Hvorfor kommer De ikke mere?» spurgte hun
og saa’ op paa mig med sine kloge, udtryksfulde Øjne,
og jeg blev da saa betagen, at jeg ikke kunde faa et
Ord over mine Læber. Hun blev ved at se mig ind
i Ansigtet, og jeg kunde læse i hendes Øjne, at hun
forstod, hvorfor jeg var saa forvirret.
«Hvorfor kommer De ikke mere til mig?» gjentog
hun. «Naar De holder Dem borte, saa møder jeg hos
Dem.» — Hun rejste sig og gik hen til mig. —
«Forlad mig ikke!» hviskede hun, og i det samme fyldtes
hendes Øjne med Taarer. «Jeg er ene — fuldstændig
ene, og Livet falder mig saa tungt at leve,» vedblev
hun og skjulte sit Ansigt bag Muffen. «Jeg har ingen
anden paa Jorden end Dem. Forlad mig ikke!»
Hun ledte efter Lommetørklædet for at aftørre
sine Taarer, og samtidig kom der ligesom et Smil over
hendes Ansigt. Vi stod begge tavse i nogen Tid, og
derpaa omfavnede og kyssede jeg hende, men jeg
gjorde det saa ubehændigt, at jeg rev min Kind til
Blods paa hendes Hattenaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
