Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger.
93-
sad i en Luftballon, der kunde føre mig, hvorhen det
skulde være.
Naar Marie kom kjørende i sin Kaieske, satte
jeg mig ind til hende, og vi rullede saa sammen
hen til Dubetschnja, straalende og glade som to
Børn, der er ude paa egen Haand. En Gang, da jeg
havde siddet og ventet forgjæves paa hende lige til
Solnedgang, vendte jeg hjem yderst skuffet og
nedslaaet, og da jeg saa kom ind i Porten, fløj hun mig
uventet i Møde. Hun havde faaet den Idé at
overraske mig og var derfor taget ud med Toget. Ja, det
var lykkelige Timer, og jeg glemmer dem aldrig. Naar
hun spadserede omkring i sin simple Lærredskjole og
løftede lidt op, saa man saa’ hendes smaa, sirlige
Pariserstøvler, mindede hun mig om en talentfuld
Skuespillerinde, der udfører en lille Landsbypiges Rolle.
Vi tog daglig alle vore Herligheder i Øjesyn og talte
saa om, hvorledes vi vilde indrette det hele, hvor vi
vilde anlægge Gange og Blomsterbede, og hvor
Køkkenhaven og Bistaderne skulde ligge. Alt, hvad hun
sagde, forekom mig baade klogt, rigtigt og godt, og
jeg tør vel nok sige, at disse Dage var de lykkeligste
i mit Liv. ~
Første Søndag efter Paaske blev vi viet i vor
Sognekirke, der laa i Landsbyen Kurilovo, næppe en
halv Mil fra Dubetschnja. Marie vilde have, at det
hele skulde gaa saa stille af som muligt, og i Følge
hendes Ønske valgte vi derfor to af Landsbyens unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
