Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger.
103-
almindelige Raab. «Vi rakker Hestene til uden Nytte
og slider os halvt fordærvede. Lad hende selv have
Ulejligheden med at kjøre Tømmeret hjem til sin
Skole!»
Marie, der ikke var vant til den Slags Scener,
blev gjærne saa bange, at hun søgte at berolige
Stemningen ved at uddele Brændevin til de misfornøjede
Skraalhalse, og naar saa hver af Kuskene havde faaet
et Par Snapse, hørte Spektaklet op; og man saa’ der
paa alle Kjøretøjer bevæge sig ud af Gaarden i samme
Orden, som de vare komne.
Da Tømmeret og Brædderne endelig var samlet
paa Byggepladsen, kjørte jeg der hen sammen med
min Kone, og lige saa saare vi viste os paa
Arbejdsstedet, tiggede Tømrerne os om Drikkepenge. Alle
Bjælkerne laa tilhuggede og tilpassede, men Væggene
kunde ikke rejses, før Fundamentet var lagt, og dette
Arbejde var endnu ikke paabegyndt, da Murerne vare
udeblevne. Selvfølgelig vare Tømrerne vrede over, at
de havde ulejliget sig her hen uden Nytte, og baade
Marie og jeg maatte høre ilde derfor. Nogle Dage
efter kom endelig Murerne, men det viste sig nu, at
man havde glemt at tilkjøre Sandet, der skulde røres
i Kalken. Bønderne, der benyttede sig af vor
Forlegenhed, vilde have 30 Kopek som Kjørepenge for
hvert Læs Sand, og det skjønt Floden, hvorfra det
skulde hentes, kun laa et Par hundrede Skridt fra
Byggepladsen. Der var ingen Ende paa alle de
Prelle-l’ier, vi var Gjenstand for, og min Kone kom
efterhaanden i saa stærkt Oprør, at hun slet ikke vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
