Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
tschekhof:
den virker paa Tusinder. — Ja, Musiken, det er en
herlig Kunst!» vedblev hun og saa’ drømmende op
mod Himlen. «Er man led og kjed af Døgnets Kjævl
og Strid, eller føler man sig træt og skuffet, kan man
altid finde Hvile og Tilfredshed ved at give sig ind
under Kunstens beskyttende Vinger.»
Da vi nærmede os Kurilovo, var det dejligt, klart
Solskinsvejr. Bag Pilehegnene lyste Druehyld og Røn
os i Møde med deres røde Bær, og ud til højre
skinnede en Birkelund i broget Farvepragt. Kirkeklokkens
Klang lød langt ud over Landsbyen, og fra alle Huse
og Hytter kom Bønderne med Helgenbilleder, som de
bar hen i Skolen.
Inde i den største af Klasserne blev der afholdt
en Takkebøn med Sang, og derpaa bar Bønderne fra
Kurilovo et Kristusbillede hen foran Marie, som
knælede foran det og gjorde Korsets Tegn. Fra
Du-betschnja var der mødt en Deputation, som bød hende
en stor Kringle og Salt i et forgyldt Kar, og denne
Velkomsthilsen rørte hende saa dybt, at hun brast
i Graad.
«Og hvis nogen af os har krænket Herskabet i
Ord eller Gjerning, saa tilgiv os!» sagde den gamle,
hvidskjæggede Bonde, der var Formand for
Deputationen, og bukkede helt ned til Jorden for os begge.
Da vi kjørte hjem, vendte Marie sig om og saa’
længe hen efter Skolen, hvis nymalede Tag lyste i
Solen, og det forekom mig da, at det Blik, hun sendte
tilbage, nærmest havde Karakteren af et sidste Farvel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
