Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger. 121
lede, som jeg slet ikke forstod mig paa. — «Det er
en ganske henrivende Kjole!» vedblev jeg i en øm
Tone. — «Aa, kjære, elskede Marie, du véd ikke,
hvor jeg elsker og tilbeder dig!» hviskede jeg, og i
det samme faldt der nogle Taarer ned paa Billedet.
Lidt efter gik hun ind i Soveværelset, men jeg
olev siddende og kiggede videre i Bladene.
«Du skulde ikke have lukket Vinduerne op!»
sagde hun gjennem Døren. «Det trækker herind —
jeg fryser!»
Jeg fordybede mig i «Blandinger» og læste først
om den største Diamant i Verden og dernæst om,
hvorledes man laver billigt Blæk, men midt under
dette forvildede mit Øje sig hen til Tillægget, og jeg
forestillede mig hende da balklædt, stærkt nedringet
og med Vifte i Haanden. Hun straalede af Skjønhed
og bedaarede alle ved sin Aandrighed, men jeg, der
stod ved Siden af hende, var kun en stakkels
Ubetydelighed, som skæmmede hende. Og jeg følte nu
med Sorg, at hendes Ægteskab kun var en Episode i
hendes Liv, et Intermezzo, der hurtigt vilde glemmes
og efterfølges af mange andre; thi en saa rigt begavet
Kvinde som hun kunde ikke leve uden Afvexling.
Jeg var kun Bevægkraften, der havde sat hende i den
Svingning, som hendes Trang til Begejstring krævede,
og nu, da hun ikke behøvede mig længere, flagrede
hun bort og lod mig blive ene tilbage.
Midt under disse bedrøvelige Tanker hørte jeg et
fortvivlet Skrig om Hjælp, og samtidig for Vinden
tudende ned gjennem Skorstenen. Der gik et halvt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
