Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
tschekhof :
Minut, og derpaa hørte jeg atter et Raab om Hjælp,
som lød endnu mere ynkeligt end det foregaaende.
«Hørte du det, Misail? Hvad tror du det kan
være?« spurgte Marie henne bag Døren, og lidt efter
kom hun ind i Særk og med udslaaet Haar. — «Det
lyder jo næsten, som om de myrdede én derude!»
hviskede hun og stirrede angestfuld hen mod det
mørke Vindue. — «Aa, det manglede blot!»
Jeg tog min Bøsse og gik udenfor. Der var saa
mørkt i Gaarden, at jeg ikke kunde se en Haand for
mig, og det blæste saa stærkt, at jeg havde ondt ved
at staa paa Benene. Jeg skyndte mig hen til Porten
og begyndte at lytte, og medens jeg stod her og
stirrede ud i Mørket, hørte jeg pludselig et langt,
halvkvalt Skrig henne i Retning af Længen, som vi forrige
Aar havde benyttet til Kontor. Jeg løb lige efter
Lyden og opdagede saa to Skikkelser, der laa og
brødes paa Jorden, begge pustende og stønnende af
Anstrængelse.
«Slip mig!» sagde en Stemme, i hvilken jeg
øjeblikkelig gjenkjendte Ivan Tsclieprakofs. «Slip mig,
din Satan, eller jeg bider dig i Haanden!»
Jeg bøjede mig ned og opdagede saa, at det var
Moses, han laa og sloges med. Efter mange
Anstræn-gelser fik jeg dem skilt, men under dette kom Harmen
saa stærkt op i mig, at jeg slog Moses et Par Gange
i Ansigtet. Han faldt omkuld, og da han var kommen
paa Benene igjen, slog jeg ham endnu en Gang.
«Hvorfor slaar De mig?» brummede han. «Det
var jo ham, der vilde kværke mig. Jeg overraskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
