Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger. 123
ham, medens han var i Færd med at bryde sin
Moders Kommode op, og da jeg saa vilde spærre ham
inde i Kontorbygningen, gjorde han Kvalm!»
Ivan Tscheprakof, der var saa fuld, at han ikke
kunde kjende mig, stod hele Tiden og snappede efter
Vejret, og da han endelig havde faaet lidt Luft i
Lungerne, udstødte han et hæst Brøl, der nærmest
lød som et Raab om Hjælp.
Jeg lod dem staa og gik ind til Marie, som nu
laa fuldt paaklædt paa Sengen. I faa Ord fortalte
jeg hende, hvad der var foregaaet, og jeg skjulte ikke
for hende, at jeg havde slaaet Moses.
«Aa, hvor det er skrækkeligt at skulle leve her
ude!» sagde hun gysende. «Og hvor Natten dog
er lang — den forekommer mig næsten som en
Evighed!»
Ligesom hun havde sagt det, lød der igjen et
fortvivlet Skrig om Hjælp.
«Ja, nu gaar jeg ud og jager dem paa Porten!»
raabte jeg og skyndte mig hen til Døren.
«Nej, nej, lad dem kun bide Struben over paa
hinanden!» sagde hun med et Udtryk af Væmmelse
og Modbydelighed.
Hun laa og stirrede op mod Loftet, og jeg sad
ved Siden af hendes Seng og vovede ikke at tale til
hende. Jeg havde en Følelse af, at det var mig, der
var Skyld i deu uhyggelige Scene derude, og at jeg
bar Ansvaret for, at Natten var saa lang. Hun saa’
ud, som om hun fortrød, at hun nogen Sinde havde
elsket mig, og som om hun bitterligt angrede, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
