Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
tschekhof :
afholder mig fra alle mulige vilde Ideer. Alt er
forgængeligt — Livet med, og følgelig kan man spare
sig al unyttig Higen og Tragten. Bevidstheden om,
at man har sin Frihed, er det eneste fornødne, giv
mig derfor denne Bevidsthed, og sønderriv de Baand,
der lænker mig til dig. Jeg sender baade dig og din
Søster de kjærligste Hilsner og Kys og beder dig om
at glemme og tilgive din
Marie.»
Da jeg fik Brevet, sad min Søster inde hos
Ræddiken, der igjen var syg og sengeliggende, men
forøvrigt stærkt i Bedring. Hun læste en Komedie op
for ham, og han laa og rystede paa Hovedet, kiggede
ud i Luften og sagde hvert Øjeblik:
«Ak ja, der er meget mærkeligt til i denne
Verden! Der sker mange løjerlige Ting!»
Efter at Kleopatra havde læst et Par Sider, blev
hun træt og maatte holde op. Ræddiken tog hendes
Haand og sagde saa med hæs og næsten uhørlig
Stemme:
«Den Retfærdiges Sjæl er saa hvid som Kridt, og
Synderens saa sort som Kul. Man maa arbejde, taale,
lide, bære sine Tilskikkelser med Ydmyghed, og den,
der ikke gjør det, han skal ikke arve det evige Rige.
Ve den Mætte, ve den, der svælger i Overflod, ve den,
der driver Aager med sit Mammon! Melduggen æder
Græsset, Rusten — Jærnet ...»
«Og Løgnen — Sjælen!» fortsatte min Søster og lo.
Jeg læste paa ny Brevet igjennem, og jeg følte mig
da saa t}mget af Sorg, at jeg havde en Fornemmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
