Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bønder - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
tschekhof :
og derefter løb de hen i Retning af Landsbyen, til
stor Forbavselse for dem, der sad oppe paa Randen
af Skrænten og ledte med Øjnene efter de usynlige
Forfølgere.
«Brand! Brand!» lød det nede fra. «Byen
brænder!»
De der oppe vendte sig om, og de saa’ da et
Syn, der fyldte dem med Rædsel. Op fra Straataget
af en af de yderste Hytter stod der en vældig
Ildsøjle, som var omgiven af mørke Røgskyer, og sendte
et Neg af Gnister til alle Sider. Der hørtes en stærk
knitrende Lyd, og et Øjeblik efter stod Taget i
lys Lue.
Maanen forsvandt bag Røgen, der tilslørede
Himlen. Hele Landsbyen var indhyllet i et rødt,
skjæl-vende Lys, og hen ad Jorden gled der sorte Skygger,
der bugtede sig som Slanger. De, som kom løbende
nede fra, blændedes i den Grad af det uvante Lys,
at de rendte forvirret omkring imellem hverandre. Det
hele var højst uhyggeligt, men mest uhyggeligt var
det dog at se Duerne flyve frem og tilbage i Røgen
lige over Flammehavet og at høre Bøndernes Vrælen
og Skrigen henne i Kroen. De vidste jo intet om
Ildebranden og drak og svirede derfor med samme
Sorgløshed som ellers.
«Hvor er Ilden? — Hvor brænder det?» raabte
Folk i Munden paa hverandre. — «Det er hos
Sjem-sjon!» svarede en grov Røst, og derpaa skyndte alle
sig hen i Retning af Brandstedet.
Marie løb frem og tilbage foran Hytten grædende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
