Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den svenske Tændstik - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
godt ud. «Mark Ivanovitsch, som havde et aabent
Øje for kvindelig Skjønhed, kaldte hende altid Nana,
og der er virkelig ogsaa noget ved hende, der minder
om Zolas Nana, noget ejendommeligt og tiltrækkende,
som...»
«Hm ja, jeg kjender hende — jeg véd det,» sagde
Dommeren og pudsede sin Næse i et vældigt,
storblomstret Lommetørklæde.
Dukofskij blev rød og slog Øjnene ned,
Assistenten trommede med Fingrene paa sin Tallerken, og
Politimesteren fik travlt med at kigge hen i Retning
af Vinduet. Dommeren befalede, at Nikolaj skulde
føres ind, og lidt efter mødte Gendarmen med en
langbenet, søvnigt udseende Fyr, der bukkede dybt for
de Tilstedeværende. Det var Nikolaj, og for Øjeblikket
var han saa fuld, at han næppe kunde staa paa
Benene.
«Hvor er din Herre?» spurgte Tschubikof med
barsk Røst.
«Han er død, Deres Højvelbaarenhed — myrdet!»
svarede Nikolaj, som blev saa rørt, at han begyndte
at græde.
«Ja, vel er han død, det véd vi nok. Men Liget
— hvor er Liget henne?»
«Ja, de siger, at Slynglerne har slæbt ham ud
gjennem Vinduet og begravet ham i Haven.»
«Hm, det lader til, at man allerede kjender
Resultatet af Undersøgelsen ude i Køkkenet. Sig mig,
min gode Mand, hvor var du henne den Nat, da din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
