- Project Runeberg -  Mit Liv og andre Fortællinger /
214

(1899) [MARC] Author: Anton Tjechov Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den svenske Tændstik - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Om Aftenen, da Tschubikof og Dukofskij kjørte
hjem, var de begge dygtig trætte efter Dagens
Anstrængelser. Dommeren, der af Naturen ikke var
synderlig konversabel, gjorde Indtryk af at have aflagt et
Tavshedsløfte, og den ellers saa snaksomme Sekretær
sagde heller intet for ikke at forstyrre sin høje
Foresatte i hans dybsindige Betragtninger. Men efter at
de havde kjørt et Par Timers Tid, kunde Dukofskij
ikke længer holde den trykkende Tavshed ud, og han
kom saa frem med de Slutninger, han havde uddraget
af Forhøret.

«Ja, at Nikolaj er indblandet i denne Sag,» sagde
han i en overlegen Tone, «maa nu betragtes som
fuldstændig givet. Hans modbydelige Fjæs og hele hans
mangelfulde Forklaring røber tilstrækkeligt hans Skyld.
Men det er ogsaa afgjort, at han ikke er
Hovedophavsmanden, men kun et underordnet Redskab. Ikke
sandt — De giver mig Ret deri? Og Hr. Psjekofs
Skyld maa ogsaa betragtes som givet: hans blaa
Buxer, hans pludselige Forvirring, hans mangelfulde
Alibi, og først og fremmest hans Forhold til Akulina,
forener sig til...»

«Ja, De snakker, som De har Forstand til,
Højstærede. Efter Deres Mening er enhver, der blot har
kjendt Akulina, et Stykke af en Morder. Men, saa
vidt jeg véd, har De nok ogsaa selv gjort Haneben
til hende, og følgelig maa vel en Del af Mistanken
falde paa Dem.»

«Og paa Dem! Hun har jo været Kokkepige
hos Dem en hel Maaned, og jeg husker nok ... nej,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:19:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/camitliv/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free