Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger.
235
YTær min Ven som i gamle Dage, og hold op med al
den Sukken og Klagen, som desuden slet ikke klæder
Dem. Naa, nu er det altsaa afgjort, og saa taler vi
om noget andet.»
Hun skjævede igjen hen til Iljin, og da hun saa’,
hvor bleg han var, fik hun Medlidenhed med ham.
«Naa, vær nu ikke vred — lad os være Venner!»
sagde hun mildt. «Her har De min Haand!»
Han tog den i begge sine og førte den langsomt
op til sine Læber.
«Ja, jeg er ikke nogen Skoledreng,» brummede
han. «Venskab frister mig ikke, naar det bydes mig
af en Kvinde, jeg elsker.»
«Naa ja, lad det nu være godt! Sagen er jo
afgjort, og vi taler ikke et Ord mere om den. — Men
dér har vi Bænken — skal vi ikke sætte os et
Øjeblik?»
Sophie Petrovna følte sig betydelig lettere om
Hjærtet. Det vanskeligste og mest kildne Punkt var
hun allerede kommen ud over, og Spørgsmaalet var
nu saa vidt klaret, at hun med Sindsro kunde se
Iljin lige ind i Ansigtet. Hun følte sig endogsaa
greben af et vist Velbehag ved Tanken om, hvor
overlegen Kvinden er Manden i en Situation som denne,
og det smigrede hende, at Iljin, der var saa klog og
talentfuld, _ og fremfor alt saa mandig, sad ved
Siden af hende med bøjet Hoved og underordnende
sig hendes Vilje.
«Nej, Sagen er ikke afgjort!» begyndte han efter
en længere Pavse. «De møder med den gamle Udenads-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
