Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger. 237
«Spil», hvorfor er De saa mødt her? Jeg beder Dem
stadig i mine Breve om et kategorisk Svar, men i
Stedet for mødes De daglig «tilfældigt» med mig og
beærer mig med den samme kjedelige Udenadslektie.»
«Man skulde virkelig tro, at De mistænkte mig
for at kokettere med Dem,» stammede Sophie Petrovna
og blev rød i Hovedet. «Men denne Mistanke er
uberettiget. Jeg har altid afvist Deres Kjærlighed og ikke
givet Dem noget Haab.»
«Ja, men De har ikke sagt: Gaa! Gaa Deres Vej!
Havde De gjort det, vilde jeg for længst være
forsvunden. De har ikke givet mig Svar paa mit Spørgsmaal
— og jeg bebrejder Dem denne Ubestemthed. Du
store Gud! Enten leger De med mig, eller ogsaa . . .»
Iljin talte ikke ud, men støttede sit Hoved i
Hænderne, og Sophie Petrovna gjennemgik i Tankerne sin
Optræden overfor ham. Hun havde sandelig ikke
opmuntret hans Kurmageri, men hun følte dog," at der
laa et lille Gran af Sandhed i hans Bebrejdelse.
«Ja, De skulde virkelig skyde Skylden paa mig!»
sagde hun i Mangel af bedre Svar og trak paa
Skulderen.
«Naa ja, jeg burde vel ikke have bebrejdet Dem
denne Mangel paa Oprigtighed,» vedblev han med et
Suk, «for den er kun i Overensstemmelse med Tingenes
Orden. Hvis alle Mennesker blev enige om at være
fuldt oprigtige, saa vilde hele Verden gaa Fanden i
Vold.»
«Men hvorfor det?» spurgte Sophie Petrovna, som
egentlig ikke interesserede sig for filosofiske Betragt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
